Prostatakræft:
Immunterapi utilgængelig i Danmark.

Services

  • Patientvejledning: Klienten havde behov for hjælp til at forstå betydningen af de røntgen-, CT og MR-billeder, som han havde fået taget.
  • Detaljeret medicinsk resume: Vi gennemgik klientens journal, billederdiagnostik og optog en detaljeret sygehistorie og udvalgte den relevante information til vores konsulent på Harvard University i USA.
  • Second opinion per e-mail: En røntgenlæge specialiseret i billeder af nervesystemet vurderede, at skanningen var blevet fejlfortolket, og at der var spredning af kræftsygdommen til de hinder, som omgiver hjernen. En specialist i prostatakræft på Harvard gennemgik forløbet og anbefalede på baggrund af MR-skanningen, at klienten straks skulle have en konsultation med en speciallæge i stråleterapi. Han anbefalede ligeledes immunterapi.
  • Second opinion per e-mail: En yderligere gennemgang af en læge med ekspertise inden for alternativ behandling af prostatakræft medførte kostanbefalinger og en anbefaling af immunterapi.

Sygdomshistorie

Problemstilling: En 47-årig mand, som gennem længere tid havde lidt af hovedpine, gik gentagne gange til sin egen læge med forværring af hovedpinen, rygsmerter og tab af følesansen i sin venstre hånd. Hans egen læge sendte ham til fysioterapeut og oplyste ham om, at han var ”stresset”. Fire måneder senere blev han henvist til hospitalet, hvor han fik foretaget en CT-skanning, der viste en svulst i hans højre hjernehalvdel, der målte 6 x 4 centimeter. Svulsten blev opereret og viste sig at være en spredning fra en kræftsygdom i prostata, stadie 4. Han fik indsprøjtning af firmagon en gang om måneden. Derudover fik han taget sit PSA-tal hver måned og en MR-skanning af hjernen hver tredje måned for at følge hans sygdomsstatus. Han fik ikke præsenteret yderligere behandlingstilbud.
Han havde gavn af hormonbehandlingen, og det var på det tidspunkt, at han kontaktede GMI med henblik på at få en second opinion for at finde ud af, om der fandtes andre behandlingsmuligheder.

SAMLET PRIS FOR GMI’s SERVICES

60,000 kr. for gennemgang og oversættelse af sygejournal, personligt møde, hvor sygedomshistorie efterfølgende bliver dokumenteret, check af 1 MRI scanning og 3 second opinions fra udenlandske top eksperter.

Løsning: GMI optog klientens sygehistorie, oversatte hans journal og anbefalede en specialist i urologiske kræftsygdomme på Harvards kræftinstitut, Dana Farber. Desuden blev klienten anbefalet en veletableret læge i New York, som er specialist i brug af evidensbaseret komplementær behandling af prostatakræft. Vi anbefalede, at han fik sine billeder gennemgået af røntgenlæger med speciale i de pågældende skanninger på Harvard Universitetshospital, Massachusetts General Hospital. Begge klientens MR-skanninger af hjernen, hans PET-CT-skanning og hans knogleskanning blev gennemgået. Gennemgangen af klientens MR-skanning rejste mistanke om spredning af sygdommen til de hinder, som omgiver hjernen, hvilket ikke var blevet beskrevet af lægerne i klientens oprindelsesland. To timer senere reagerede kræftspecialisten på Harvard på grund af det akutte behov for at rådføre sig med en kræftlæge med speciale i strålebehandling. En specialist i strålebehandling på Harvard reagerede inden for to dage, og kom med detaljeret beskrivelse af et strålebehandlingsforløb givet spredningen til hjernehinderne.

Konsekvens: Gennemgangen af klientens MR-skanninger på Harvard viste, at hans spredning af sygdommen, som oprindeligt blev tolket som være beliggende uden for kraniets hulrum, viste bekymrende tegn på spredning til hjernehinderne. Strålebehandlingsspecialisten på Harvard vurderede, at der var behov for en opfølgende MR-skanning for at bedømme sygdomsudviklingen og potentialet for strålebehandling. Den urologiske kræftlæge på Harvard anbefalede immunterapi som tillæg til den hormonbehandling, som klienten modtog i forvejen. Klienten tog disse detaljerede anbefalinger med til sin egen kræftlæge. Klientens kræftlæge var åben over for second opinion-processen og sagde, at han ville tænke over anbefalingerne og følge spredningen til hjernehinderne tæt. Klienten modtog en komplet kostplan fra specialisten i New York samt en liste med evidensbaserede kosttilskud, som har vist sig effektive mod prostatakræft. Derudover modtog patienten en liste over lægemidler, der kunne forsøges ”off label”, dvs. godkendte lægemidler, som ikke er godkendt specifikt til behandling af prostatakræft. Begge de amerikanske specialister bekræftede, at immunterapi ville være en relevant tillægsbehandling til klientens hormonterapi, givet sygdommens aggressive forløb. De anbefalede en klinik i Tyskland som patienten kunne henvises til for behandling. Klientens sundhedsforsikring dækkede behandlingsomkostningerne i Tyskland. Klienten er fortsat i remission i dag.

Citat

“Sidste år blev jeg diagnosticeret med aggressiv prostatakræft, der havde spredt sig til mine knogler. Mine læger i Danmark var meget pessimistiske hvad angik mine fremtidsudsigter og jeg valgte derfor at få foretaget en second opinion. Gennem en ven kontakte jeg GMI, og fra første færd kunne jeg fornemme deres professionalisme, ekstreme engagement og omsorg. GMI hjalp med at få oversat min komplicerede journal og fik en second opinion fra to af de bedste hospitaler og specialister i USA. GMI’s grundighed gennem hele forløbet, deres positive tilgang og den feedback jeg fik fra min second opinion har gjort mig i stand til at udfordre mine læger og få den bedst mulige hjælp. Jeg føler mig stærkere end nogensinde takket være GMIs hjælp og opmuntring.”